Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.
Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.
Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.
Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.
Taknemmelighed.
