Arkiv
Tag "træning"

Sidste påskedage under åben himmel.

Gårdhaven er indtaget, og ferien afsluttes med legeaftaler og træning på tohjulet. Efter vildeste udhus-oprydning i tretten år.

Fra hækken titter perlehyacint, i whiskytønderne lavendel, ved husmuren hortensia og klatrerose. Blåregnen lader vente på sig – ligesom jasminen og de fleste af krydderurterne.

Alting har sin tid.

Og nu er teen klar.

Mor tumler med livets mening – det kommer der ikke så meget godt ud af.
Nora tumler med skole og lektier – det er svært efter et halvt år væk fra klassen.
Ella tumler med fladbundet top – det styrker efter sigende labyrintsansen.

Fyrer op under nyerhvervet englespil (dagens vintage-loppefund) og mediterer et par minutter til levende lys og klokkeklang. Synet af jul. Lyden af jul.

Så mangler vi bare juleidyllen …