Arkiv
Tag "trøst"

Tunesiske hæklerier. Eller hakning, som det også kaldes. Men det er et ækelt ord, synes jeg. For så inspirerende et håndværk.

Deltog tidligere på året i crash course v/ den roskildedensiske hobby-kælder Kreative Tanter.

“Der er nok puder i verden!”, proklamerede underviseren tørt og fremviste et hav af imponerende cardigans, sjaler og sågar juletræstæpper i denne specielle teknik.

Jeg synes nu altid, der er plads til en ekstra pude. Til hygge, støtte og trøst. At gemme sig bag, når det hele bli’r lidt for uhyggeligt. Så det hækler jeg altså. En pude.

Med gadekryds af strikkepind og hæklenål – højst besynderligt men temmeligt effektivt aggregat – samles masker op, for her arbejdes med meget mere end én lykke ad gangen (hence dutten for enden …) Projektet skrider langsomt frem, men jeg har allerede nået at færdiggøre for- og komme godt i gang med bagstykket i strikkedulleklubben min. Og lige om lidt har jeg krea-date med endnu et dejligt stk. kvindfolk herhjemme.

Back-and-forth. Multifarvede tråde vævet sammen til smukt stykke hav. Lyseblåt, gråt, turkis. 0-82 masker og tilbage igen. 82, 81, 80, 79, 78 … Indre ro, meditation. Men så kom katten forbi.

Dét må der til, når kræften viser sit grimme ansigt. Påny. En dag man allermindst venter det.

Magtesløshed. Hvordan kan man trøste? Med en lille gave, der kan lyse op på den triste hospitalsgang måske? Med kærlig hilsen og lille bøn om snarlig bedring.

Nuvel. Fat i smykke-kassen, gang i kreativiteterne og ud med tristheden over, at endnu en dejlig kvinde i omgangskredsen er blevet ramt.

En kvinde, der ved gud i himlen allerede har haft rigeligt med prøvelser i livet det sidste års tid …

Men ingen er forskånet; ingen kan føle sig sikker.

Fuck cancer! Igen igen.

Perlekugle:

(Gi’r det overhovedet mening?)

5 perler samles i 1
3+1 samles i 1
Og ind i næste så der er to på snor
1+2 samles i 1
Og ind i næste så -//-
Indtil i alt 5 cirkler
Den 6. laves ved at tage 3. på snor og tilføje 1 på hver side
Herefter 1+2 samles i 1
Og den forrige indtil slut
Slutter med 1 perle på

Er jeg? Sikkert. Siden jeg stadig ikke kan finde mig selv igen. Glæden, lysten til at være.

Ulykker omgiver mig: Skilsmisse, sygdom, død. Blandt mine venner. I min familie.

Var de der også før – livsforandringerne? Eller vælter alt bare lige nu? Hvor jeg netop har ekstra behov for ro og stabilitet.

“Egoist!”, suser det i tindingen. “Ikke hele verden drejer sig om dig. Lad dog den fraskilte flytte, den syge dø, den sørgende gøre status. Hjælp til, hvor du kan – og vær ellers taknemmelig. For at du har dit på det tørre. Familie, helbred, økonomi. Så find dog smilet frem, for pokker! Hvor svært kan det være?”

Men det er det altså. Svært. Jo, smilet er der såmænd. Udenpå. Sammen med forfriskende lipgloss og udglattende concealer. Men indeni? Det klassiske tomrum.

Træt af tomrum.

Så jeg shopper. Trøste-shopper. På alverdens auktioner, grupper og markedspladser.

Browser finurlige børnebøger og klassiske vintage-smykker fra nær og fjern. Glædes over kaffetår i samlingens seneste Staffordshires-krus – blødkogt æg med Lønborg-varmer om skallen. Aspredelse. Retro når det er bedst. Minder fra en barndom, hvor solen altid skinnede.

Anders synes, jeg er skør.

Det er jeg også.

Google Analytics fortæller om op mod 500 besøgende om dagen herinde – så kæmpe TAK til alle jer (aktivt kommenterende + tavse eftertænksomme) læsere, der støtter op om os i en svær tid.

Vi trænger vist til lidt sjov, så her er en lille konkurrence:

I morgen overtager jeg indlæggelsen på Riget, og jeg mangler inspiration til, hvad mit næste video-klip skal være. Kan nogenlunde finde ud af det der med at tage fotos og skrive, men de levende billeder er sgu’ en udfordring. Der er dog er en del, der synes, der skal mere video-blogging til. Så  hjælp mig og gi’ dit bud – her eller på Facebook – på, hvem, hvad eller hvor, jeg skal filme derinde. Vælger jeg dit forslag, sender jeg dig fluks en KEMOLAND (har du den allerede, så forær den evt. væk i julegave).

Sæt igang!

Wiiiii – der kun et par timer til, at jeg holder min bog i hånden – og så er jeg sgu’ blevet forfatter! Det må vel være at betragte som en af de gaver, jeg kan tage med mig fra Kemoland?

Når man er på besøg i det land, hvor der er dødsfald, sygdom og katastrofer, så skal man have en gave, som man skal tage med sig derfra. Man skal have en gave, fordi fortvivlelsen, sjælerystelsen og angsten har været så overvældende. Det er tilværelsens retfærdighed, at man skal have mulighed for at få en gave, når den nødvendige smerte har været stor, når man har arbejdet hårdt for at kunne magte sin tragedie, bekæmpe sin angst og finde ny energi og ny mening i det forandrede liv.

Marianne Davidsen-Nielsen, Blandt løver

Den skulle jo være på Riget hos mig, her til aften …