Arkiv
Tag "tv"

Appetit på livet!

Af: Dorte
18-10-2015
2 kommentarer

Go’ pige i Go’ Morgen.

Tror de halvgrumme billeder på skærmen skræmte tøsen lidt, men det er sgu’ også en barsk historie at få smækket i knolden på sådan en stille og rolig søndag formiddag.

Også for os …

Ella havde glædet sig gevaldigt – og på turen til Tivoli spurgt meget ind til morgenmaden, som vi plejer at blive budt ude i kulissen. Midt imellem makeup-seancer og for-interviews.

Men at man ligefrem blev inviteret med i tv-køkkenet til en gang kalveculotte efter udsendelsen, det var da li’godt luksus. Det lille madøre guffede for fulde gardiner, og havde nær ikke sluppet den tomme tallerken, da studiet begyndte at lukke og slukke.

Kæmpe appetit på livet – som TV2 efterfølgende skrev på deres Go’-profil og nyhedssite. Jotak!

Datteren var stolt, kunne jeg fornemme, da vi for lidt siden genså klippet på computeren. Hun sad og smilede kækt til sig selv på skærmen med armene om sin elskede bamse.

Tilbage er kun en kæmpe tak til det professionelle team for kærligt at guide os igennem endnu en tur i sofaen <3

Her kan du se eller gense morgenens interview fra et efterårssmukt Tivoli-studie.  Med undertegnede, yngstetrolden – og Applejack naturligvis.

Tilbage på skærmen

Af: Dorte
17-10-2015
2 kommentarer

Efterårsferien lakker mod enden. En solbeskinnet, regnfyldt og dejlig efterårsferie. Med masser af sommerhushygge, shopping, skattejagter, restaurantbesøg, familiestunder og kærestetid.

Tak til bedsterne for maleværksted & marengsbagning, til slagteriskolen for blodig fra-levende-gris-til-medister i børnehøjde.

Og hjerteligt velkommen i lyngen til endnu en familie, vi har fået lokket herop på nabovejen. Må jeres nyerhvervede hybel give glæde, ro og basis for masser af tour-de-skur-fester …

Nora spiller iPad, og Ella snorker. Sidstnævnte skal også tidligt op, den lille mus. Det kan være, hun klapper i som en østers. Det kan være, hun højlydt udbreder sig om dit og dat. Ingen ved det.

Men ét er sikkert: I morgen kl. 09.18 toner EllaBellaMovieStar frem på Go’Morgen Danmark med mor ved sin side (hvis jeg ellers kan få hende halet op og afsted …)

Her er vi to nemlig endnu engang inviteret til at sparke Knæk Cancer-ugen i gang. Og hvilken uge! Ud over at følge indsamlingen dag for dag glæder jeg mig især til:

  • De to stks rørende dokumentarer onsdag og torsdag under navnet Kræft & Kærlighed, som den smukke og skarpe tilrettelægger fra vores egne to film har været med til at strikke sammen
  • Den store Vild med dans-aften fredag med deltagelse af en af vores gæve soldaterkammerater, en vidunderskøn Cancer Mom, der lige nu (med blafrende sommerfugle i maven) kæmper en brav kamp for at huske de svære trin
  • Det afsluttende Knæk Cancer Show, som vi igen i år er inviteret til at opleve live fra salen. Wiii!

Her kan du se eller gense sidste års interview fra et efterårssmukt Tivoli-studie.  Med undertegnede, yngstetrolden – og Applejack naturligvis.

Et rørende øjeblik

Af: Dorte
05-10-2015
1 kommentar

Åhr, sikke dog en fin lille video-hilsen.

Den står også stadig helt klart i min hukommelse; aftenen for nu snart et år siden. En vellykket, storslået og glødende varm aften.

Indsamlingen havde nået nye højder, og det store Knæk Cancer show var slut.

Familien pakkede sig sammen – efter en enkelt backstage-drink med kendisserne – og begav sig ud i vintermørket.

Her stødte vi på Morten. Som har fulgt os alle trofast på vores lange rejse – men aldrig haft mulighed for at møde Ella. Før nu.

Du har så ret, Morten! Det var et utroligt rørende øjeblik.

Så sandelig også for os <3

Erhm …

Af: Dorte
13-07-2015
1 kommentar

Ha! Så bankede jeg lige die GANZE familie i seneste brætspil, der strakte sig over hele to dage. Anders fik aldrig gang i hjulene pga. sine utallige fængselsophold, og Ella drænede pigeholdets økonomi gennem den vildeste gambling.

I tv-serien er vi nået frem til foråret 1942. Nora har indtil videre fået 17 afsnits alene-aftenstunder med Mor og Far. Uden en møvende og opmærksomhedskrævende Lillesøster ved sin side. Og vi gamle nyder gensynet, som giver anledning til fine spørgsmål undervejs. Ta’r os god tid og sætter løbende på pause.

Én ting er imidlertid gennemgang af 30′ernes depression, 40′ernes besættelse, klasseopdeling, kønsroller, religion, iværksætteri samt generel intro til datidens politiske landskab. Men da Nora indtrængende beder om forklaring til ordet “præservativautomat”, må vi anmode om en tænkepause.

Argh! Er vi virkelig kommet til den snak nu?

En lille intro-film

Af: Dorte
08-02-2015
3 kommentarer

I sidste uge modtog jeg de samlede optagelser fra TV2s Ella-filmerier under sidste års Stafet for livet her i Roskilde. Og fik samtidig lov til at bruge klippene til markedsføring af 2015-Stafetten i maj.

Har nu hygget et par dage med iMovie og fået prøvet endnu flere kræfter med redigering af levende billeder. Super-sjovt og fascinerende! Dog samtidig hårdt arbejde at finde den helt rette balance mellem titles, transitions og sound effects, så den unikke stemning bibeholdes, når der er max er 3 minutter til rådighed.

Men her er resultatet: 2 minutter og 38 sekunders intro til brug på sociale medier og info-aftener.

NB. Kæmpe TAK for materialet til både vores skønne tilrettelægger og filmmand fra Nordisk <3

Ugens blogger

Af: Dorte
29-12-2014
Skriv kommentar

I TV2s nye live-program Kont@kt kunne man ved middagstid opleve Fru Kemoland som ugens blogger, da hun aflagde Lorry-studiet på Frb. en lille visit.

Så fik man også mulighed for lige at flashe sine nye Stine A-smykkerier – topmålet af julegave-lækkerier, hva’beha’r?

Den seje designer holder jævnligt showroom-åbent i de nordsjællandske gemakker – men tag dig i agt: Forelskelse helt og aldeles uungåelig!

 

Hangover

Af: Dorte
26-10-2014
3 kommentarer

“Skål for jer, landets modigste cancerramte og pårørende!”

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse byder hjerteligt velkommen til intro-middag for årets cases. Forud for det store Knæk Cancer Live.

Ella og Nora leger gemmeleg med tilrettelæggerens datter, mens tjenerne forsøger at hitte rede i bestillingerne: Hvidløgs-rejer og oksemedallion kan da umuligt være en femårigs ønske? Ingen børnemenu??? Et vindue åbnes – ikke kun de terminale i livsforlængende hormonbehandling sveder nu.

Dyb efterårskold indånding da vi i samlet flok tripper gennem de brostensbelagte gyder til Nordisk Film, gennem porten og hen til gardarobe/snackbar. Pigerne guffer chips under disken, inden fløjdørene slås op til studiet.

Wow! Salen lyser os prangende i møde med røde drapperinger, sorte vægge og gyldne spots.

Denne vej – bord nr. 16. Ungt og engageret crew seater horden, fylder vin, øl og vand i glas og chips, nødder og chokolade i skål. Jeg smager på en af sølvfadets canapéer. Nu vi ikke skal interviewes i aften, behøver man ikke gå så højt op i brøndkarse mellem fortænderne.

Ella holder ud til pausen – så følges hun af produktionsselskabets babysitter til børne-launcen. Nora vælger at blive med Mor og Far til den bitre ende.

Misundelse er ikke det rigtige ord. Nok snarere melankoli. Et væld af blandede følelser, da den ene kriseramte familie efter den anden toner frem på storskærmen og efterfølgende inviteres til en snak i den mobile sofa foran scenen. Genkender studieværternes medlidende og kærlige blikke fra alle de mange gange, jeg selv har delt vores skæbne med kameraet. De varme kram og intense afskedsreplikker, mens teknikkerne viklede mikrofonen fri af kjolen.

Savner jeg det? Savner jeg at være i orkanens øje?

“Dorte/Ellas mor”. Tidligere på dagen deltog jeg i Stafet for livets årsmøde i Falkonersalen. Udfyldte navneskiltet helt per refleks. Uden at tænke. Dorte/Ellas mor – det er, hvem jeg har været i så mange år. Men hvad med Dorte/Noras mor, Anders’ kone, projektlederen på jobbet, alt-stemmen i koret, repræsentanten i forældrerådet, den halvsnalrede til festen? Hvad med hende? Hvor er hun?

Det gør ondt at skifte ham. Tage afsked med fortiden. Komme videre. Som genfødt.

Vi er den raske familie. Solskinshistorien. Langsomt slippes vi af medierne, og andre ta’r vores plads. Andre i lort til halsen. Snart er vi der ikke mere. Snart hører vi ikke til længere.

Men hvilken vej, vi nu skal gå, må guderne vide …

Riget tur/retur

Af: Dorte
15-10-2014
1 kommentar

Ella nåede ikke i sommerhus. Hun fik en tur på Riget i stedet.

Dårlig byttehandel, synes hun. Og jeg kan kun gi’ hende ret, som vi sidder der isoleret i vinduesløst depot (alle stuer belagte).

Som lille plaster på såret lader vi hende slå sig løs i TOYS’R'US på vejen hjem efter udskrivelse. Det bliver til en skrålende Elsa-dukke. Uden volumenkontrol. So last year, men Ella er lykkelig.

Hjemme i postkassen venter fin invation til TV2s store Knæk Cancer Live om halvanden uge. Planen i år er, at vi alle fire skal deltage i både middag og show! Hvis ellers helbredet makker ret. Og tøserne kan sidde stille i salen fire stive timer i træk.

Det må tiden jo vise.

I mellemtiden vil jeg glæde mig over, at behandlingen af gud-ved-hvilken-bakterie, Ella nu har fået raget til sig, kan klares herhjemme i pilleform, da hun allerede er på vej på toppen igen.

Takket være hendes gode tyske immunforsvar.

Tænk at få livet forærende på ny. Være kommet så langt, at vi føler os helt fremmede derinde i det grå betonbyggeri. Riget, der har været vores hjem i så mange år. Vores redningsplanke. Trods alt.

Med dette lille tilbageblik på sidste års støttesang sender vi kærlighed afsted til alle Ellas små venner i videoen. Der klarede den som hun. Eller kæmper endnu …

Anniversary … og en film

Af: Dorte
26-09-2014
5 kommentarer

I går var det præcist to år siden, gulvtæppet blev revet væk under fødderne på os. Og vi måtte begive os afsted på endnu en kold og farefuld færd udi vinternatten.

Tilbageblik spiller en vigtig rolle i min sorgproces.

Har lige genset TV2s Ella – livet forfra, som hjælper mig med at huske. Det hele. Alle de onde – men også de smukke øjeblikke siden Ellas tilbagefald.

Nu er dokumentar nr. to på trapperne. Nordisk Film er netop ved at lægge sidste hånd på Knæk Cancer – et år efter, som meget snart vil rulle over skærmen i de danske hjem.

I filmen kommer vi til at se, hvordan det er gået to af sidste års cases: Ella (behøver vist ingen yderligere præsentation …) og Mette (kræftramt mor til tre).

Glæder mig til at se det færdige program – men er samtidig hunderæd. Mens vi kæmper for at få fodfæste igen, er verden netop styrtet sammen for en anden familie, og jeg ved, jeg vil fælde en tåre ved præmieren.

Selvom jeg kun nåede at møde Mette en enkelt gang, er hendes historie flettet sammen med vores i mere end én forstand. Både hun og Ella blev oprindeligt diagnosticeret vinteren 2009, og siden da har begge oplevet rutchetur på rutchetur.

I dag er Ella er en frisk bøf.

Forrige søndag døde Mette.

—

Endnu en uge går på hæld, og i aften skal vi ha’ indisk og se Disneysjov. Nora har lavet en perleplade til sin kanin i klubben, og Ella trænet tohjulet i børnehaven. Anders har dyrket agile development på arbejdet, og jeg læst britisk spænding, broderet jule-korssting og øvet tværfløjte herhjemme.

Rejsen fortsætter – og vi vandrer med.

På bedste beskub.

Et blæsende indslag

Af: Dorte
23-06-2014
1 kommentar

- men en vigtig sag. Nåede lige lille interview i Byparken dagen før afrejse.

Og med Kanal Roskildes 90′er-vignet i øregang og på nethinde bli’r livet på Mallorca sgu’ ikke meget bedre. Jeg vil være lokalrapporter, når jeg bli’r stor …

Ella børnehavepige! vol. II

Af: Dorte
05-05-2014
10 kommentarer

I dag startede Ella i børnehave. Igen. Med stærke raske snotunger. For det kan hun tåle. Satser vi på …

Halvkaotisk morgen. TV2 havde sendt Nordisk Film-tilrettelægger og -fotograf til Roskilde for at forevige den store milepæl. Bare sådan helt diskret. Eller noget.

Takker guderne for, at pigerne viste sig fra deres tålmodige og overbærende side. For teknikken drillede, og lydsiden gik i sort. Og netop som denne udfordring var løst, kom Nora til at øse A38 over sine havregryn – joda, vi var selvfølgelig løbet tør for mælk lige netop i dag. Godt naboskab reddede situationen, og filmeriet kunne genoptages.

Over stok og sten det gik – med søstrene på løbehjul, svedt kameramand efter dem i strakt galop, tilrettelægger og mor på slæb.

Pyh!

Nå, Nora kom i skole, og Ella i børnehave. Så langt, så godt.

Jeg er hjemme nu – i en fin og ryddelig stue (!) – med anti-latte og klapsammen. Ta’r dagens første dybe vejrtrækning.

Det gik pludselig så hurtigt det hele. Pænt goddag til kammerater og pædagoger, samling i rundkreds, velkomst og lille sang, sko på til udeleg. Og så var tv-team og undertegnede pludselig helt overflødige. Med klippene i kassen og ungen på rutchebanen, så blev det vist ikke meget bedre. “Gå du bare, Mor!”, sagde Ella, “jeg kan godt spise frokost her alene”.

Låste op til et rungende hus.

Oh, frihed! Første tanke. En dejlig tanke …
Hvor længe mon det varer ved? Anden tanke. En grum tanke …

For kroppen husker. Og sindet. Vi har ligessom været her før, ved denne skillevej. Hvordan gik det lige. Ja, jeg spø’r bare … Men jeg prøver noget nyt. Noget ganske uvant. Noget, der kræver øvelse og vilje:

Jeg vælger at gribe dagen og lægge bekymringen til side. Nemlig.

Således blev mandag den 5. maj 2014 formelt afslutningen på familien Rasmussens besættelse. Efter fem forbandede år blev Prinsesse EllaBellaFrikadella endelig befriet.

I går tændtes lys i vinduerne.

I dag i mit hjerte.

 

Nytårs-tv

Af: Dorte
04-01-2014
6 kommentarer

6. gang i Go’Morgen Danmark. Men i dag med hele familien :-)

“Du har været meget syg, Ella – hvordan har du det i dag?”, opvarmer Ida Wohlert kærligt i te-køkkenet.

“Fint nok …” siger lille Bandit arrogant og ta’r en bid af sit morgenbrød. Med parmaskinke – mums.

“Hvad har du fået i julegave?”, fortsætter vores vært tålmodigt.

“Aj altså! Det HAR jeg da lige fortalt dig??? Ella rynker brynene og guffer videre. Lettere irritabel.

Den tilbagelænede stil fortsætter i studiet. Kokken panerer, kameraene snurrer, lyset blænder og Ella fistrer uimponeret rundt i sofaen, mens vi andre tre forsøger at levere et nogenlunde sammenhængende interview.

Om det lykkedes, ved jeg ikke. Men pigerne hyggede sig og dansede hele vejen gennem Hovedbanen og ud til bilen.

Årets første familieudflugt …

Tonight’s the Night

Af: Dorte
26-10-2013
4 kommentarer

Nåede du ikke TV2s dok Ella – livet forfra i tirsdags, genudsendes den altså i aften.

“Den er en lille smule uhyggelig”, siger Ella efter at have set den, “men også lidt sjov.” Under normale omstændigheder kunne jeg aldrig nogensinde finde på at smække sådan en film op i knolden på en 4-årig. Omstændighederne er imidlertid ikke normale.

Langt fra.

I aften kulminerer Knæk Cancer-ugen med det store liveshow. Glæder mig! Men er sgu’ også lidt bombet for at sige det mildt. Interviews i dagblade, radio og tv på daglig basis har sat sine spor. De mørke rande under øjnene er blevet dybere, håret mere grånende. Jeg er så taknemmelig for, at vores familie har fået en lille plads i en god sag – og er med til gøre en helt konkret forskel for andre familier i Kemoland. Men det er samtidigt helt ubeskriveligt hårdt at gennemleve vores livs marreridt – at rejse dybt ind i den største angst og sorg – gang på gang, dag efter dag.

Jeg er ramt af PTSD – ingen tvivl om det. Og jeg synker dybere, for hvert sekund, der går. Så det er med blandede følelser, at jeg om et par timer pakker mig sammen og suser mod staden og tv-studiet. Nervøs over at galafeste i cancerens midte – lykkelig over at bidrage med en happy ending.

So far i hvert fald.

Og nu må jeg vist hellere smutte i bad … Vi ses på skærmen!

NB. Skulle du have en 50′er til overs, kan du stadig nå at bidrage til Knæk Cancer – bla. via
Ellas egen indsamling.

37,5 minutes of fame

Af: Dorte
22-10-2013
15 kommentarer

Byen er vågnet. En helt anden puls, end da jeg parkerede bilen foran Tivoli i morges. Men i GO’ Morgen-studiet stod tiden stille. Selv om det var femte gang, jeg aflagde programmet visit – og efterhånden kender rutinen helt godt – er det alligevel altid en ny oplevelse. Idag en meget intens en af slagsen.

Min rum-fornemmelse var væk, og jeg følte interviewet som om dyb og alvorlig samtale mellem to nære veninder. Tænkte ikke på de mange seere før kort efter, da en kameramand pludselig bad min smukke værtinde om at følge med over til næste præsentation; en meget stærk og fin reminder fra Shaka Loveless om ikke at give op. Om at komme videre i livet trods modgang.

Rytmerne summede i mig, da jeg returnerede til te-køkkenet for at hente min jakke. Her blev jeg mødt af et væld af kram, respekt og kærlighed fra teknikkere og gæster. Der var blevet helt stille i rummet under indslaget, fortalte de, og jeg kunne se tårer i deres øjne.

Det er bankehårdt at stå op kl. 05, megastressende at være på live-tv, totalt grænseoverskridende at fortælle om sine inderste følelser til hele landet.

Men sådan en respons giver uendelig styrke til at fortsætte den ensomme rejse. Med sådan en respons, er det det HELE værd!

Tag det ind Lad det bare
tage dig med langt væk herfra
pust det ud lad det klare
dine ar fra dengang du græd

Himlen er åben åbenbar
du er bedre i dag
end den du var
tag det ind Lad det bare
tage dig med langt væk herfra

 

 

add

fb

om

De første lange år i Kemoland blev til en bog. De næste et par film. Historien fortsætter her på bloggen. Mød Ella & co i familiens unikke univers og følg med i kampen om at overleve børnekræft - og derefter rejse sig igen.

arkiv

pins

kemoland

© 2024 — Dorte Falkenberg Rasmussen @ Kemoland. All Rights Reserved. Powered by Wordpress.

Designed by Wpshower