Arkiv
Tag "ups!"

“Juhuuu”, lyder det skingert fra Ellas værelse, “det er blevet jul på min HayDay-gård!”

Hun er hoppet tilbage i seng. Er stadig lidt træt, Gøgen; blev vækket kl. pis for at deltage i Fars fødselsdagsmorgen. Muligvis også lidt rundtosset endnu efter mit stunt af en fejlmedicinering i forgårs.

Joda – den er go’ nok. Har netop bestået svendeprøven efter fire år – og er nu klar til at søge om job på Riget.

Valgte nemlig lige at toppe hendes Prograf med ikke én, ikke to, men hele tre gange dosis. Den super-vigtige medicin, som holder knoglemarven på plads, og som vi langsomt og sikkert er ved at trappe hende ud af.

Pis.

Og pis igen.

Ringede straks til ambulatoriets akut-telefon og bekendte mine synder. Nå, måske kun en lille kalv på isen trods alt: “Du behøver ikke være meget bekymret. Men hold godt øje med hende og spring de næste par doser over….”

Hej hej, hvor det kører. Velshaket cocktail af søvnmangel og distraktion resulterede i min første brøler. Og en gedigen en af slagsen. Men samme fejl vil ikke gentage sig – der sætter jeg gerne min nyerhvervede kittel på højkant. Har nemlig ændret proceduren allerede dagen derpå (ta’ den i ledelsen!): Doserer aldrig mere Ellas medicin i legestuen midt mellem puslinge og postyr.

Og hvad angår nattesøvnen – ja, så er det vist på tide, jeg får opstøvet mig en psykolog …

Sikke en masse alarmerende mails og sms’er fra jer her til morgen.

Kemoland-severen gik øjensynligt i sort et halvt døgns tid.

Hovsa!

Men nu er vi tilbage :-)

Beklager ulejligheden – hermed et kendis-foto som kompensation …

 

1. Indbrud i mine kære svigeres hus i nat: De haster hjem

2. Kollision med væltet afspærringskegle: Leasing-firma udskifter ødelagt bil for anden gang på en måned

3. Kogekedlens afkalkningsmiddel hældes over pastaerne i gryden: Vi spiser rugbrød til aften

På trods af uheldet på motorvejen, fortsatte min søster og jeg mod Odsherred og fik afvasket det halve sommerskur samt malet hele fronten. Men hold kæft, hvor er jeg flad!

Og hvem fik dog den der latterlige idé med at skære ned på sjusserne???

Det måtte jo ske før eller siden: Benzin-påfyldning i vores leasede diesel-bil.

Hump, hump, host og hark; et par hundrede meter efter tankstationen kører jeg ind til siden og stopper. Hva’ hulen sker der? Sådan sagde den da ikke før tankning. Oh, tankning??? Shit, jeg er vel ikke kommet til at putte forkert brændstof på dyret?

Fik ikke kvittering, så jeg googler nummeret og ringer tankpasseren op. Snarrådig ung gut spørger ind til tidspunktet og finder to tankninger frem fra standeren, der passer. Sherlock her yder mere end fantastisk service, for nu vil han pludselig gerne vide, om jeg har langt lyst hår. Øh bøh, tjo det er jo så mig, indrømmer blondinen (!!!). Ja, men så kan han da informere mig om, at jeg – ifølge overvågningen – ganske rigtigt har tanket med den forkerte tankpistol.

Great!

Fat i Europcar (der sender en autohjælp) , fat i Anders (der indstiller madlavningen) og – ikke mindst – fat i to iPads til ungerne. Inden længe løber den ene imidlertid tør for strøm, men der findes en gud, for under tømningen af bilen, der kort efter bliver udskiftet med en gammel ildelugtende Hyundai, finder jeg to slikkepinde i handskerummet. Yes, hjemturen er sikret, og jeg Glympser husbonden, der har middagen klar ved ankomst.

Egentlig et små-problem sammenlignet med de frygtelige børne-diagnoser, jeg møder Siv-huset.

Men egentlig også et kæmpe-problem, når man i sin PTSD-knold knapt kan overskue dagen i dag …

Knæk, og vi måtte ringe til Riget (synes ulykkerne rammer lidt tæt i den her uge):

Ellas Børneonkologisk afdeling henviste til akuttelefonen, da det er proceduren efter endt kemobehandling. Akuttelefon henviste til Roskilde Sygehus, da vi før har været på børneambulatoriet. Roskilde Sygehus henviste til Køge Sygehus, da de ikke havde ortopædkiruger. Køge Sygehus henviste tilbage til Roskilde Sygehus, da de ikke havde isolationsrum til immunsvækkede børn. Nu var mor her gal i skralden og insisterede på, at NOGEN kiggede på ungens arm, for noget var galt! Roskilde forbarmede sig og tog imod os ved den hemmelige ambulanceindgang.

Og efter en røntgen stod det klart: Et ganske tydeligt brud. “Ella har fået stort plaster på”, siger tøsen og kigge stolt på armen. Ja ja, lad os se, hvor længe det bliver siddende. Håber dælme, armen bliver på plads uanset hvad – et åbent brud med infektionsrisiko er ikke lige, hvad vi har behov for lige nu…

Tandskadeforsikringen, som blev tegnet for blot en måned siden, er vældig handy, når man sådan går rundt og besvimer:

1) hul i læbe
2) udslået tand
3) brækket næse

Pludseligt ildebefindende endte med tandsæt i soveværelsets askegulv.

Men pjat da: Vi har jo heller ikke andet at se til for tiden…