Slapper af når jeg skriver. Uanset emne. Zen. Tasteturet giver ro. Tiltrængt ro.

I går meldte jeg mig ind i endnu et skrivefællesskab. Dette dog udelukkende online – modsat sidste uges gruppe.

Fem forskellige opgaver. Løses fra fredag til fredag, og kommenteres – uge for uge – af gruppens medlemmer. Du skal bruge en blog til at skrive dine opgavesvar i, og linke til siden under den aktuelle opgave.

Godt så. Bloggen er ligesom på plads … Opgave 1 – tema konfirmationstid:

Blændet
Alt for skarpt lys gennem sprosserne. Kaster skyggekors. Fragmenter af et kalkmaleri. En historie. Måske ikke andet end en historie?

Der var engang.

Tynde mammelukker. Broderie anglaise i kanterne. Beskytter ikke helt mod den kradsende krinoline. ”Men hvor er du fin”. Og det er jo kun for en dag. Solrig dag. ”Vejret er gudskelov med os”.

Knæene værker – det er snart min tur. ”Lysvæld bag ved lysvæld”. En salme? Kan konfirmationsverset være en salme? Vemod, håb. Går altid hånd i hånd. Sikke smukke strofer. Sande strofer.

På hylden med biblen …

Håndspejl i sølv, firdelt musikanlæg, stor stak bøger. Hilsen fra familie, venner, forretningsforbindelser. Store kort, store pengesedler.

Dugen er rosa. Friske blomster på langbordet i små kridhvide porcelænssvaner. Forårsblomster. Det er forår. Et knitrende friskt forår. Det er her, livet begynder. Lige til at tage i brug.

Pakke op.

Men gavebåndet slår knuder. Er da ikke voksen endnu? Behandles ikke som voksen. Opfører mig ikke som voksen. Ergo.

”Vi forventer ikke, at du holder en tale -  det skal være en rar fest for dig”. Ville nu ellers gerne. Sige et par ord. Fortælle, forklare. Forstås? Bare lidt.

Kaffe & cerutrøg. Selskablig cerutrøg. Knapt så skarp som cigaretter, så tung som cigarer, så sød og krydret som pibe. Fars pibe. Mors parfume.

Barn, voksen, barn, voksen. Barn.

Endnu.